Nyt boligkvarter i Hillerød

 

M. Goldschmidt Ejendomme A/S ejer et grundstykke på 88.000 m2 centralt beliggende i Hillerød, hvor der planlægges opført ca. 1.000 boliger til udlejning og/eller salg samt et mindre bycenter med udvalgsvarer og servicearealer.

 

Det nye kvarter opføres i en variation af punkthuse i op til 15. etager, åbne karrébebyggelser og byhuse i en lavere skala ned mod Bøllemosen.

 

Der bliver lagt stor vægt på at generere liv i det nye område, og dette forstærkes af en grøn kile igennem hele området, hvor der planlægges etableret legepladser, soppesøer, en urban plads og meget andet.

 

Byggestarten forventes i foråret 2016, når der foreligger en ny lokalplan for området.