Laurbærvænget 5, 5. tv., 3400 Hillerød
Kontakt os for fremvisning eller spørgsmål
På udkig efter en lejebolig? Så er denne nyopførte 3-værelses lejlighed med gulvvarme i alle rum måske lige noget for dig. Boligen et stort opholdsrum med stue og køkken-alrum i ét med udgang til en dejlig altan. Det rummelige køkken er fra Invita og fuldt udstyret med hårde hvidevarer, herunder ovn, induktionskogeplade, køle/fryseskab og opvaskemaskine. På badeværelset får du egen vaskesøjle og bruseniche med både overhead og håndholdt bruser. Derudover har lejligheden to gode værelser med indbyggede skabe – det ene med fransk altan. Lejligheden har desuden skabe i entréen og et depotrum i kælderen, så opbevaringsmulighederne er helt ideelle.
Laurbærgården blev færdigopført i marts 2023 og består af 114 lejligheder i størrelsen 37-126 m2. Her får du glæde af et hyggeligt gårdrum og en fælles tagterrasse på toppen af bygningen, hvorfra du kan nyde udsigten til Frederiksbro og Hillerød i selskab med familie, venner eller naboer. Lige ved siden af ejendommen ligger Frederiksbro Parken, som sætter et grønt og fredeligt præg på hverdagen. Med elevatorer i alle opgangene kan du nemt komme til og fra din bolig, og der er også et begrænset antal parkeringspladser til leje i kælderen under bygningen.
Frederiksbro er en helt ny bydel i Hillerød, som danner varme og trygge rammer om beboere i alle aldre. Området ligger både tæt på bymidten og naturskønne områder, så det er helt perfekt for dig, som vil have det bedste fra begge verdener. Midt i bydelen ligger Frederiksbro Parken og Svanesøen, hvor du kan lade batterierne op i grønne omgivelser og gøre brug af faciliteter som fælles terrasseområder, legepladser, indhegnet multibane og et udendørs fitnessområde. Som noget helt særligt har Frederiksbro også en privat badepavillon, hvor du som beboer kan tegne medlemskab. På Frederiksbro er også åbnet en Coop 365-dagligvarebutik, så du har bogstaveligt talt indkøbsmulighederne lige om hjørnet. Der er desuden gode busforbindelser tæt på Frederiksbro, og Hillerød station er kun en 6 minutters cykeltur væk. Her kan du fx springe på S-toget og være i København 40 minutter senere. Der er på området mulighed for op til to parkeringslicenser pr. bolig.
Kontakt os for fremvisning eller spørgsmål