Sankt Peders Vej 4A, st., 2900 Hellerup
Lejemålet på 70 m² er beliggende i stueetagen på en ugeneret beliggenhed og indeholder kontorlokale, møderum, samt tekøkken og toilet. Der er adgang til lejemålet fra Sankt Peders Vej via baggården, hvilket giver en ekstra grad af privatliv og ro. Dette gør det også muligt at arbejde uforstyrret og fokusere på at levere den bedste service til kunder og klienter, samtidig med at man har let adgang til Strandvejens pulserende liv. Lejemålet overtages nyistandsat efter nærmere aftale.
Ejendommen byder på både erhvervs- og boliglejemål. I sommeren 2020 gennemgik bygningen en omfattende udvendig renovering, hvor taget blev skiftet ligesom vinduer og facader blev malet. Til ejendommen er også knyttet et fælles gårdareal, som deles med nabobygningerne. Her kan du tage et pusterum i den friske luft eller nyde frokosten under åben himmel på de solrige sommerdage.
Ejendommen ligger på en af Hellerups mest attraktive placeringer på et levende butiksstrøg. Her finder du et stort udvalg af forretninger, cafeer og restauranter. Derudover er både Hellerup Station, Hellerup Strand og den grønne Øregårdsparken blot en kort gåtur fra lejemålet.