Frederikkevej 1
Velholdt ejendom med bolig og erhverv
På hjørnet af Frederikkevej og Strandvejen i Hellerup ligger en smuk ejendom fra 1889, der rummer både boliger og erhvervslokaler. Ejendommen strækker sig over fire etager, hvor de lyse lejligheder på 1.-3. sal fremstår i flot stand, mens stueetagen byder på attraktive butikslokaler. I den rolige baggård finder du en lille, hyggelig have til fælles brug.
Beliggenheden gør hverdagen nem. Skoler, daginstitutioner og Hellerup Gymnasium ligger tæt på, og på få minutter kan du nå både vandet, lystbådehavnen og grønne områder som Øregårdsparken og Ryvangens Naturpark. Samtidig har du Strandvejens mange specialbutikker, caféer og restauranter lige om hjørnet, og med under fem minutters gang til Hellerup Station er resten af byen også inden for nem rækkevidde.