Kokkedal Slot Copenhagen
Velkommen på Kokkedal Slot Copenhagen
Det eventyrlige Kokkedal Slot Copenhagen i Hørsholm blev oprindeligt opført af Dronning Sophie Magdalene af Danmark og Norge, enke efter Christian den 6. Efterfølgende har en række adelige og handelsmænd ejet slottet, indtil vi i 2013 købte det og efterfølgende foretog en gennemgribende renovering med respekt for den oprindelige stil og charme.
I dag forpagtes Kokkedal Slot Copenhagen af det erfarne makkerpar Anne og Kasper Heebøll Harboe.
Stor fest eller romantisk weekend for to?
Kokkedal Slot Copenhagen er det ideelle sted for bryllupper, selskaber, møder og konferencer og ikke mindst eksklusive ophold. Her kan du nyde en gastronomisk oplevelse i slottets restaurant, en afslappende stund i spaområdet eller en gåtur i de smukke grønne omgivelser.
Hvis du er golfentusiast, vil du sætte pris på den korte gåafstand til Kokkedal Golfklub, og er du mere til kulturelle oplevelser, er der heller ikke langt til Nordsjællands andre smukke seværdigheder.