Hammerensgade 1. st. th, 1268 København K
Velindrettet kontor på 167 m² til leje i yderst attraktivt kvarter i København K. Lejemålet er yderst præsentabelt, og byder på en veldisponeret og funktionel indretning med et storrumskontor samt to separate kontorer, der hver især egner sig til 1-2 arbejdspladser eller som møderum. Derudover findes toilet samt et køkken med plads til et mindre spiseområde. Lokalerne emmer af sjæl og charme og lever samtidig fuldt ud op til den moderne virksomheds krav til funktionalitet og en effektiv udnyttelse af kvadratmeterne. Der er mulighed for at leje en kantine på 115 m² beliggende i ejendommens underetage.
Den smukke ejendom på Jens Kofods Gade 2 og Hammerensgade 1 er beliggende i smørhullet lige mellem Kastellet og Nyboder ved indgangen til indre København. Ejendommen fremstår særdeles velholdt med sin smukke røde murstensfacade og termovinduer udført i den oprindelige stil. M. Goldschmidt Ejendommes eget driftspersonale sikrer, at både ejendommen og de tilhørende udearealer til enhver tid fremstår præsentable renholdte.
Som lejer i Jens Kofods Gade 2 og Hammerensgade 1 får du glæde af et levende nærmiljø med muligheder for enhver smag, herunder både kaffebarer, spisesteder, indkøbsmuligheder og eksklusiv shopping i indre by. Med Østerport Station og Marmorkirkens Metrostation få minutter væk er både bus-, tog- og metroforbindelser altid inden for rækkevidde, og de offentlige transportmuligheder til og fra ejendommen er dermed meget bekvemme.