Multebærhaven

Lejeboliger med suveræn udsigt og en attraktiv beliggenhed i Hillerød tæt på fredelig natur og levende byliv.

En lejebolig ud over det sædvanlige

Multebærhaven er et 15. etagers punkthus med 84 lejligheder, som er mellem 62 og 207 m2 og fordeler sig på 2-5 værelser. Med de varierende størrelser og værelsesantal kan du nemt finde en bolig, der passer helt perfekt til dig.

Omdrejningspunktet på Frederiksbro er kvalitet, og i de arkitekttegnede boliger i Multebærhaven er intet overladt til tilfældighederne. Materialer til både gulve, køkkener og badeværelser er nøje udvalgt, og lejlighederne fremstår lyse og indbydende med store vinduespartier og altan. Mod syd og sydvest sætter Bøllemosen og Tirsdagsskoven et grønt præg på udsigten, og mod nordøst drages blikket af Frederiksborg Slot og dets smukke spir. Derudover får du frit udsyn til Frederikbros grønne oaser, herunder Frederiksbro Parken, der sammen med Svanesøen strækker sig gennem hele bydelen.

Tæt på natur, byliv og det bedste af Frederiksbro

Multebærhaven er perfekt til dig, som søger en eksklusiv lejebolig tæt på både fredelig natur og en levende bymidte. Få skridt fra din hoveddør finder du Frederiksbros grønne hjerte, Frederiksbro Parken, og en kort gåtur derfra ligger både Bøllemosen og Tirsdagsskoven.

Når du søger mere liv omkring dig, ligger Frederiksbro Torv lige om hjørnet, og der er samtidig kort vej til Hillerøds bymidte, hvor du får glæde af gode shoppingmuligheder, spisesteder og oplevelser.

På Frederiksbro lever serviceniveauet op til højeste standard, og dygtige servicemedarbejdere vedligeholder bydelen, så den altid fremstår fra sin smukkeste side.

Faciliteter på ejendommen

  • Badepavillon

    Som noget helt særligt har Frederiksbro en privat badepavillon, som bydelens beboere har mulighed for at blive medlem af. Pavillonen ligger i bydelens sydlige ende lige ud til Frederiksbro Parken, Svanesøen og Bøllemosen, så der venter en smuk udsigt gennem bygningens glasfacader.
    Her finder du et 10×25 meter svømmebassin, omklædningsfaciliteter, sauna og en åben tagterrasse på toppen. Badepavillonen kan benyttes af beboere med abonnement, og giver ubegrænset adgang i åbningstiderne.

  • Cykelparkering

    Der er cykelparkering ved ejendommen.

  • Depotrum

    Til lejlighederne medfølger et depotrum, som giver mulighed for lidt ekstra opbevaringsplads.

  • Elevator

    Ejendommen har en handicapvenlig elevator med adgang til alle etager.

  • Frederiksbro Parken

    Frederiksbro Parken er et grønt og indbydende samlingspunkt i bydelen med plads til både afslapning, ophold og aktivitet. Gennem parken løber en ca. 300 meter lang, svaneformet sø, som munder ud i et terrasse- og vandtrappemiljø med udsigt over Frederiksbro og Bøllemosen.

    Parken byder desuden på grillpladser, bænkesæt, privat badepavillon, multibane, udendørs fitness og flere legeområder – blandt andet en svanelegeplads med klatrenet, klatrevæg, klatretove og rutsjebane.

  • Frederiksbro Torv

    Midt på Frederiksbro ligger Frederiksbro Torv, som forbinder bydelen med Frederiksbro Parken og skaber et naturligt samlingspunkt i hverdagen. Her finder du blandt andet et supermarked, så de daglige indkøb er ganske tæt på.

  • Fælles grillplads

    I Frederiksbro Parken ligger der tre grillpladser ud til Svanesøen. Grillpladserne er til fri afbenyttelse - du skal blot medbringe en 5- eller 10-liters gasflaske og noget lækkert til grillen.

  • Legepladser

    I Frederiksbro Parken, på den vestlige side af Svanesøen, ligger Svanelegepladsen med klatrenet, klatrevæg, klatretove og rutsjebane. Derudover er der mindre legeområder placeret rundt om i bydelen.

  • Multibane

    I Frederiksbro Parken ligger en fælles multibane med kunstgræs, bander, fodboldmål og basketkurve i begge ender. Banen er for beboere og deres gæster, og der er kun adgang med chip.

  • Parkering

    På Frederiksbro er der gode parkeringsmuligheder for beboere og gæster - både rundt omkring på området og i parkeringshus. Begge steder er der mulighed for at oplade elbil.

    Som beboer på Frederiksbro skal du købe en parkeringslicens, mens gæster skal købe parkering gennem UnoPark.

    Under flere af ejendommene findes der desuden parkeringskældre med et begrænset antal pladser, som kræver særskilt licens.

  • Parkeringskælder

    Under ejendommen er der en parkeringskælder med et begrænset antal pladser. Parkering i kælderen kræver en særskilt licens.

  • Udendørs fitness

    I Frederiksbro Parken er opført et udendørs Calisthenics fitnessområde med funktionelle træningsredskaber fra Kenguru Pro. Her kan man med brug af egen kropsvægt træne alle muskelgrupper, og træningsformen er med til at forbedre både koordination, fleksibilitet og styrke.
    Det udendørs fitnessområde er åbent for alle.

Beliggenhed

Mere end 700
lejeboliger i Hillerød