Jens Kofods Gade 2 / Hammerensgade 1
Velholdte boliger og erhvervslejemål på en af Københavns bedste beliggenheder mellem Kastellet, Nyboder og Indre By.
Velholdt kompleks i Indre By
Den smukke ejendom på Jens Kofods Gade 2 og Hammerensgade 1 rummer velholdte lejeboliger og erhvervslejemål. Stueetagen er velegnet til butik eller showroom, mens de øvrige erhvervsarealer består af elegante kontorlejemål. Ejendommen har både elevator og cykelparkering.
Med en central placering i hjertet af København, lige mellem Kastellet og Nyboder, er ejendommen omgivet af et levende nærmiljø med kaffebarer, spisesteder, indkøbsmuligheder og eksklusive butikker. Samtidig ligger både Østerport Station og Marmorkirkens Metrostation få minutter fra ejendommen, så bus, tog og metro er altid inden for rækkevidde.