Store Kongensgade 130, st., 1264 København K
Eksklusivt kontor på en af Københavns ypperste placeringer. Kontorarealet er indrettet med storrumskontor, mødelokaler og/eller hyggelige loungeområder. Der er tekøkken og toilet. Der er mulighed for at indrette bad. Lejemålet overtages nyistandsat med sildebensparketgulv i eg, nymalet og med nyrenoverede toiletter og nyt tekøkken.
Den markante ejendom, som er opført i 1910’erne, er blevet gennemgribende renoveret med stor respekt for dens oprindelige udtryk, og med en placering lige mellem Nyboder og Kastellet venter en helt unik udsigt til historiske omgivelser. Serviceniveauet på ejendommen er ekstremt højt, og M. Goldschmidt Ejendommes eget servicepersonale sørger for, at gård-, fortovs- og indgangsarealer altid er renholdte, så kunder og medarbejdere bliver mødt af den bedst mulige standard.
Nærmiljøet byder på masser af spændende muligheder. Kaffebarer, butikker, indkøb, spisesteder og andre oplevelser er altid inden for rækkevidde. Få minutters gang fra bygningen ligger Østerport Station, hvor der er forbindelse med både regionaltog, S-tog, metro og bus.