Store Kongensgade 114, st. & kld., 1264 København K
I denne markante og smukke ejendom udlejes et butikslejemål på 315 m2. Lejemålet er opdelt med 185 m2 stueetage samt 130 m2 kælder. Begge etager fremstår i rigtig god stand, hvorfor også kælderen kan anvendes til både butik, showroom og lager. Etagerne er forbundet via intern trappe. Rammerne er unikke med højt til loftet og store facadevinduer i hele lejemålets bredde, som giver rig mulighed for udstilling af varer. Lejemålet overtages nymalet..
Fra ejendommen er hele København inden for rækkevidde og kun få minutters gang væk ligger Marmorkirkens Metrostation. Kvarteret bugner af gourmetrestauranter, hyggelige cafeer, kaffebarer, trendy tøjbutikker og populære gallerier.
Beliggenheden tæt ved Nyboder og Kastellet, der er en oase midt i København, taler for sig selv. Området er eftertragtet, og kendetegnet ved de imponerende og velholdte rødstenskarréer. Fra ejendommen er der kun 800 meter til Kgs. Nytorv og Nyhavn. Området er attraktivt for high-end brands, uanset om det er tøj, kunst, restauranter m.m.