Store Kongensgade 130, parterre, 1264 København K
Det ledige kontorlejemål udgør 151 m², og er indrettet med 2 storrumsfaciliteter og mødelokaler og/eller hyggelige lukkede kontormiljøer. Derudover indeholder lejemålet også et arkiv-/depotrum. Lejemålet overtages nyistandsat. Kontakt os for mere information om lejemålet samt fremsendelse af prospekt, lejemålsoversigt og indretningsforslag.
Ved indgangen til indre by ligger det smukke trekantsformede Grønning-kompleks. Ejendommen er opført i perioden 1910-1914 i røde mursten med sort tegltag og palætermovinduer i den oprindelige stil, og i dag fremstår den fortsat fra sin flotteste side. Bygningen er et velkendt syn for de mange mennesker, der hver dag passerer den på vej ind i og ud af København.
Med Kastellet og Nyboder som nærmeste naboer er beliggenheden unik. Nærmiljøet byder på masser af spændende muligheder, og butikker, indkøb, spisesteder og andre oplevelser er altid inden for rækkevidde. Få minutters gang fra bygningen ligger Østerport Station, hvor der er forbindelse med både regionaltog, S-tog, metro og bus.